Grøn forretningspraksis 2025 – Navigér i nye krav og muligheder

🌱 Grøn Kickstart-workshop:
Virksomheder møder i stigende grad krav om dokumentation, ansvar og bæredygtighed – fra både kunder, myndigheder og banker. Denne workshop hjælper dig med at forstå de vigtigste nye regler og forventninger, og giver dig konkrete værktøjer til at handle strategisk på dem.

På blot en formiddag får du overblik over emballagedirektivet og udvidet producentansvar, bankernes ESG-krav (L193) og de mest anvendte bæredygtighedscertificeringer. Du får indsigt fra nogle af landets mest erfarne rådgivere og mulighed for at drøfte, hvad det betyder for netop din virksomhed.

Efter workshoppen står du med et klarere billede af, hvor du skal sætte ind for at styrke virksomhedens grønne profil og sikre compliance – samtidig med at du skaber forretningsmæssig værdi.

 
🧭 Workshoppen giver værdi for dig, der:
- Arbejder i en SMV, som møder stigende grønne krav fra kunder, leverandører eller finansielle partnere
- Ønsker overblik over nye reguleringer og hvordan de påvirker din virksomhed
- Har brug for konkrete næste skridt til at styrke virksomhedens grønne forretningspraksis
 
📅 Program
09.00–09.30 – Introduktion: Nye krav og muligheder
v. Morten S. Knudsen, GreenLead
Få et samlet overblik over de tendenser, der påvirker danske SMV’er netop nu – og hvorfor grøn omstilling handler om både strategi, økonomi og compliance.

09.30–10.15 – Emballagedirektivet og udvidet producentansvar
v. Bettina Mikkelsen, partner og afgiftsspecialist, Hulgaard Advokater
Hvad betyder producentansvaret for emballage i praksis? Hvem er omfattet, og hvordan skal kravene implementeres? Gennemgå konkrete cases og få indsigt i, hvordan virksomheder kan indsamle data og håndtere rapporteringskrav effektivt.

10.15–10.30 – Pause

10.30–11.15 – ESG og L193: Hvad forventer bankerne?
v. Kirsten Antonius, erhvervskundechef, Sparekassen Kronjylland
Få banksektorens perspektiv på ESG og L193. Hør hvordan ESG-indsatsen bliver et parameter i kreditvurderingen – og hvordan du kan bruge væsentlighedsanalyser og KPI’er til at styrke din dialog med banken.

11.15–12.00 – Certificeringer og grønne mærkningsordninger
v. Rune Søndergaard-Hannen, Proces-Konsulenten
Overblik over ISO 9001, 14001 & 45001, B Corp, Green Key og EcoVadis. Hvornår giver certificeringer mening, og hvordan kan de skabe værdi i praksis?

12.00–12.30 – Handlingsplan og næste skridt
v. Morten S. Knudsen, GreenLead
Afrunding med øvelse og dialog. Du får hjælp til at identificere konkrete handlinger og aftaler opfølgning via et online sparringsmøde (2 timer).

 
💬 Form og format
🟢Fysisk halvdagsworkshop: kl. 09.00–12.30 inkl. pause
🟢Opfølgning: 2 timers online sparring ca. 2–3 uger efter workshoppen (efter ønske og aftale med undervisere)
🟢Sted: Dalum Landbrugsskole, lokale D6 (information sendes efter tilmelding)
🟢Pris: Gratis deltagelse for op til to medarbejdere i virksomheden.

 
👥 Oplægsholdere
🟠Morten S. Knudsen, GreenLead – facilitator med 25 års erfaring i ledelse og grøn omstilling
🟠Bettina Mikkelsen, Hulgaard Advokater – specialist i producentansvar og miljøafgifter
🟠Kirsten Antonius, Sparekassen Kronjylland – erhvervskundechef med indsigt i ESG og L193
🟠Rune Søndergaard-Hannen, Proces-Konsulenten – ekspert i ISO-certificeringer og ESG-integration
 
🧩 Du får:
🟡Indsigt i nye lovkrav og bankernes forventninger
🟡Overblik over certificeringer og mærkningsordninger
🟡Inspiration fra konkrete SMV-cases
🟡Værktøjer til at styrke grøn dokumentation og forretningsværdi
🟡Mulighed for sparring og erfaringsudveksling med andre virksomheder
 
Dato: 4. december 2025
Tid:    08.30–12.30 (workshop starter kl. 09.00)
Sted: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense - lokale D6 (information sendes efter tilmelding)
Forplejning: Kaffe, te, vand og morgenbrød står klar ved ankomst.

🆘 Har du spørgsmål til workshoppen, tilmelding eller andet - Kontakt Steen Nymann Andersen // 25 50 53 08 // stna@erhvervshusfyn.dk eller Thomas Uwe Jørgensen // 48 88 13 81 // tuj@erhvervshusfyn.dk

Workshoppen er finansieret via EU’s Socialfond Plus og programmet SMV:Grønne Kompetencer

 

Workshoppen finder sted følgende dage:

Dato
Lokation
04-12-2025 08.30 - 12.30
Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense

Information

Erhvervshus
Fyn
Tilmelding lukket

Brug for hjælp?

Hvis teknikken driller, sidder vi klar til at hjælpe med tilmelding, log ind m.v.

Kontakt projektadministrationen
E-mail: smv-gk@ehnj.dk
Telefon: 20 93 49 81

Kontaktperson

Steen Nymann Andersen

Forretningsudvikler
Erhvervshus Fyn

25 50 53 08

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på smv-gk@ehnj.dk.